Tandimplantater

Tandlægerne Busch, Nørbæk og Varming har mere end 25 års erfaring med tandimplantater.

Vi laver kun højkvalitetsimplantater af mærket Straumann, som har status af verdens bedste implantatsystem.
Hvorfor skal man vælge højkvalitetsimplantater?

Et tandimplantat er en titaniumskrue, som skrues fast i kæbeknoglen under et operativt indgreb i lokalbedøvelse. Med et højkvalitetsimplantat ved du, at implantatet er videnskabeligt undersøgt, og at implantatet er lavet af et materiale, som kan tåles og accepteres af kroppen (biokompabilitet).

Tandimplantatet skal hele fast i knoglen (kaldet osseointegration). Denne process er afhængig af biokompabiliteten og tandlægens operationsteknik. Tandlægerne Sten Nørbæk og Line Varming, som udfører implantatoperationerne på klinikken, er medlem af International Team for Implantology (ITI) og deltager fortsat i kurser og efteruddannelse, for altid at være ajourført med den nyeste viden indenfor tandimplantater.

Enkelttandsimplantater er en betegnelse der anvendes, når man blot skal erstatte én manglende tand. Denne løsning vil ofte kunne konkurrere med den klassiske 3-leddede bro, og vi anbefaler ofte implantatløsningen, når der er intakte nabotænder i området.

Manglende lille kindtand i undermunden
Selv implantatet placeret i knoglen, dette skal fungere som den nye “tandrod”
En forlænger skrues ned i implantatet, og gør det muligt at placere en porcelænskrone oven på implantatet.
Den færdige konstruktion sidder fast og fungerer som en “rigtig" tand.


Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik