Revner i tænderne

Revner i tænderne/infraktioner

En tand kan få en revne på flere måder.

Pga en pludselig hård belastning, ofte tygning i et uventet hårdt emne eller et slag på tanden.

Pga en sølvamalgamfyldning, som gradvist har udvidet sig en smule, og dermed tvinger tanden til at udvide sig; denne udvidelse sker ved at tanden ”krakelerer” og får nogle mindre revner.

Pga selve sammenbidet, hvor gentagne belastninger i en uhensigtsmæssig retning fører til en revne i en tand. I særligt uheldige tilfælde kan en sådan belastning føre til, at tanden knækker på langs. En tand der er knækket på langs gennem roden kan ikke bevares, men må trækkes ud.

Revner i tænderne kan være fuldstændigt smertefri, men de kan også være årsag til at en tand bliver følsom overfor koldt eller varmt, eller at en tand bliver øm ved tygning.
Revner i tænder kan føre til et regulært brud på en tand. Ofte vil der være tale om, at én af tyggeknuderne på en kindtand knækker af. Der kan være flere behandlingsmuligheder til en tand, der er knækket på denne måde. Mange gange kan tanden repareres med en plastfyldning. Andre gange er det nødvendigt at lave en krone på tanden. Det er nødvendigt at lade en af vores tandlæger vurdere den knækkede tand på klinikken, før vi kan sige, om der skal laves en krone på tanden, eller om den kan repareres med en plastfyldning.


Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik