Knækket tand

Har du knækket en tand, skal du straks kontakte klinikken på tlf. 86624255. Der er mange forskellige løsninger, når man har knækket en tand. Mange gange kan vi reparere den knækkede tand med plast; andre gange kan det være nødvendigt at lave en porcelænskrone.

Man kan opleve tandsmerter, når man knækker en tand, men det kan også være fuldstændigt smertefrit. Hvis du har smerter fra en tand, vil vi forsøge at tilbyde dig behandling samme dag, hvis du ringer til os så hurtigt som muligt.

Hvis en tand er knækket, og du ikke har smerter fra tanden, men til gengæld får ondt i tungen eller kinden, fordi tanden er skarp, kan du i nødstilfælde forsøge at file det skarpe hjørne forsigtigt med en almindelig neglefil, eller du kan tygge sukkerfrit tyggegummi og pakke det om den knækkede tand.


Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik